Som nævnt før læser jeg meget ugeblade og der er nogle af dem som jeg synes er interessant især når det vedrøre som folk har oplevet, som kan være en drøm eller andre uforklarlige årsager, jeg har en her som jeg synes jeg vil dele med Jer, prøv læs den.

”Min drøm var et varsel”

Drømme kan være særdeles livagtige, og når vi vågner, kan de føles virkelige, men det er så det, for drøm og virkelighed har intet med hinanden at gøre – har jeg altid troet. Indtil en nat jeg blev hvirvlet ind i en hårrejsende og skrækindjagende drøm. Jeg vågnede, og sveden drev af mig, min hovedpude var drivvåd, min nattøj klæbede til mig. Ved siden af i dobbeltsengen sov min mand trygt.
Først huskede jeg ikke noget af drømmen, men så kom billederne frem på min indre skærm. De handlede om min yngste datter på fem år. Jeg så hende løbe ud foran en bil, jeg hørte bremserne hvine, jeg hørte skrig, og så vågnede jeg.
Jeg har altid troet, at drømme er noget, der stammer fra vores hverdag, en oplevelse som væves ind i underbevidstheden og viser sig i en drøm. Altså ganske banalt ikke noget vi bør gå op i. hjernen arbejder bare videre, mens vi sover. Men dette var jo aldrig sket.
Resten af natten sov jeg tungt og drømmeløst, men drømmen sad helt tydeligt i mig, da jeg vågnede næste morgen.

Min mand sagde, at det var et skrækscenarie, jeg selv havde fremkaldt. Naturligvis, jeg er en pylremor. Alligevel bad jeg børnehaven passe godt på Lærke, hun var jo hyperaktiv og ikke altid lige lydig. Pædagogen grinede, de kendte Lærke, og når de var ude at gå tur, holdt de skam øje med hende.
Senere på dagen blev jeg ringet op, det var børnehavelederen, hun lød både ophidset og fortvivlet. Lærke var løbet ud på vejen efter en bold, som en af de små drenge havde tabt. På den ellers så stille villavej, var en bil kommet susende, den havde ramt Lærke, og nu var hun indlagt på hospitalet sammen med en pædagog, der greb fat i hende, men som også blev ramt af bilen.
Mit hjerte stod stille. Drømmens frygtelige billeder kørte i mit hoved, Lærke løbende på en vej, en bil, skrigende bremser.
Jeg fik ringet til min mand og kørte så til hospitalet. Lille Lærke som, hun havde fået en slem hjernerystelse og brækket 2 ribben, der lå min lille datter hvid og bleg og lignede en engel. Lægen fortalte, at det var pædagogens hurtige reaktion, der havde reddet Lærke, så bilen kun havde strejfet hende.

Det var den unge pædagog, som jeg havde bedt om at holde et godt øje med Lærke. Hun havde brækket benet og slået hovedet, så hun blev observeret for hjernerystelse. Jeg gik op til hende. Hun var stadig så rystet, at hun næsten ikke kunne tale om hændelsen. Men hun blev ved med at sige: - Havde du ikke sagt, at jeg skulle passe ekstra på Lærke, kunne hun være død nu. Men jeg holdt mig hele tiden tæt på hende, og alligevel skete det, sagde hun grædende. Jeg kunne jo ikke andet end at trøste hende. Og så fortalte jeg hende om drømmen.
I dag er jeg sikker på, at min drøm var et varsel, mange påstår jo, at man i dyb drømmetilstand drømmer noget, som kan gøre én opmærksom på væsentlige ting, der foregår lige nu eller vil ske i fremtiden.
Lærke blev rask, i dag er hun syv år og går i første klasse, jeg har ikke fortalt hende, at jeg den nat, før hun blev kørt over, fik et forvarsel, måske fra en engel? Hvem ved? Jeg har læst, at mange drømme har vigtige budskabet, og jeg har haft andre drømme, men jeg har ikke kunnet afkode drømmene eller tolke dem. Måske godt det samme, men sikkert er det, at i søvnens afslappede tilstand kan vi komme i kontakt med det uforklarlige eller overnaturlige. Det tror jeg i hvert fald fuldt og fast på nu.