tirsdag den 3. august 2010

vores ældste Pikinnguaq


er stolt af min ældste søn på 24, han er så god til at hjælpe sin mormor og morfar med alt mulig uanset hvad, igår ringet mine forældre at de er på vej hjem (med en båd) efter en uge i første fjorden med deres røget ørred (omkring 40-50) og vi hjælp dem med at hænge dem til den sidste lufte/tørre og røget fisk kan hurtig smitte hænder og tøj med den kraftige lugt og han sagde med sin blideste væsen og smil der smitter: har lige været i bad og mine kammerater er alene i min lejlighed og grinte, jeg er så glad for at han er god til at hjæle dem. Elsker ham meget.

mine forældre kom i regnvejr, de har været i båden i flere timer og venter på at vandet bliver stille, de kunne se byen og de ringede fra mobilen til deres barnebarn hvor Piki så ringer til mig at de står klar til at sejle ind.. men "anoritooq" har ikke vist sin bedste side

og vi var glade for at da de kom hjem

jeg tror der kommer en vej her, det vil hjælpe meget hvis der kom en vej der, for det er så svært at komme ud på den anden vej for der står Brugsen overfor og Tele-Post med de mange kunder og hovedvejen som biler køre meget i.. (ikke lige i denne vej på billedet ovenfor)


hovedvejen, der er ikke ligefrem trafik nu

Ingen kommentarer: