Vi var til fødselsdag i dag mig og Mark, min kusines søn Glenn blev 7 år, tiden går hurtig, iggu, Glenn er en gammelklog dreng, hans lillebror Henrik blev døbt i kirken engang, Henrik den sødeste.. vi sad i kirken, vi var mange, Glenns morfar er dansker og har været her i Grønland i mange år.. og kan forstå grønlandsk og siger ikke så meget og noget for sig selv, min mosters mand.. han kalder mig hver gang vi mødtes ”frække Rikke” Præsten prædikere såån og såån.. og pludselig var hun færdig og alt var ligesom stille.. og Glenn dengang 4-5 årige sagde højt, så alle kan høre med sin gammelklog stemme ”ah” (ligesom.. er de det?) og jeg kunne se morfaren foran mig, at han begyndte at grine helt indvendig.. det så vildt ud, men stille, man kan ikke høre ham, men man kunne bare se hans skulder hopper op og ned, hovedet nedad, hånden i munden.. den der ”ah” fik mig også til at fnise.. og når jeg griner, så griner jeg, undskyld mig.. nej I kan tro jeg prøver ikke at kikke på morfaren, hvis jeg kikker, så får jeg et grineflip som ikke kan stoppe, så højt, så hele kirken ryster.. nej, det var hårdt Glenn. Glenn din laban.