godt nytår til Jer allesammen, pas godt på Jer selv og pas på med alt det krudt, jeg er ikke bekymret, hr.beier bryder sig ikke så meget om fyrværkeri som jeg gør, så det bliver ikke det store fra os.
jeg har besøgt min smukke veninde i Randers, jeg har aldrig besøgt hende, det var kun hende der kom ned til os når vi er i danmark, ellers høre vi hinanden hver dag via facebook, vi har længet snakket om at jeg skal besøge hende når jeg kommer til danmark og hr.beier blev hos kammeraten fætter og de 2 har selvfølgelig nydt deres selskab. Kammalaa skulle se hvilken hun skal have kjole på til nytår og det var mig der vil have at hun skal have den kjole på (billedet) og hun var flot i den. Vi fik god mad og vin og fik snakket om altmuligt og der om aften vil hun vise mig Randers by night og fik os sminket og gjordt os klar med høje hæle sko og kjole i den kolde december nat.. :-) da vi kom ud lige udenfor hendes vej var der en bakke og gled vi begge og faldt sammen på vejen, det må have set komisk ud men der var selvfølgelig ikke nogen mennensker at se :-)men så sagde min søde kammalaa lige pludselig: "skal vi ikke bare hjem?" mens vi stadig lægger på vejen.. Joo, sagde jeg med en kæmpe smil. selv om jeg ikke havde lyst til at tage til byen tog jeg det som en oplevelse.. det var nok den korteste bytur i mit liv :-)
mor (svigermor) kørte os til Kollund pleje hjem for at besøge 3 af mormors (oldemor) veninder, mor vil også gerne vise sine børnebørn, søn og svigerdatter for det er ikke ofte vi er i danmark.
læste og kikke på billeder i gangen, der kom mange tanker hvad de ældrer har skrevet.. her er som I kan læse for det er fra deres egne tanker og de er gode.
jeg kan godt lide denne som Anker har skrevet, "dette er ikke et plejehjem. Det er et HJEM med pleje"
undskyld mig men jeg synes det er mærkeligt at man ser klart på et billede i tankerne, meget tydeligt kan jeg se Grethe for nogle år siden, hun var frisk og livlig og da jeg så hende igen kan hun næsten ikke snakke og røre sig, der kom også mange tanker der, at vi bliver gamle engang når vi når den tid, hun kan kende os og var rigtig glad for at se os igen, hun ville ikke have at vi skal gå og mor havde købt bingokort, de kan vente, så vi sad ved Grethe et stykke tid og snakke med hende. Og vi var allesammen glad da vi gik, især mor var og takkede os at vi har været med, det var så lidt mor, det var også hyggeligt.
