Øj, hvor har jeg lyst til at nuse, kysse holde om de 2 børn, de er mange kilometer væk sammen med Farmor i Danmark, De er i alle steder.. i sommerlandsyd, shoppe, ude og svømme og nyder deres ferie. Savner dem helt vildt, det er måske også godt at savne sine kære, så har man også noget at glæde sig til de kommer hjem igen.
Men jeg er bekymret for tiden, min mand skulle sejle med nogen træer til første fjord ALENE, der er ikke stormvejr eller noget der kan være fare. Men jeg er bare bange for at miste ham. Det er ligesom der ikke skal ske noget mere dødsfald eller et andet. Det er også nok fordi der sker noget i mine nærmeste familie og bekendte, min venindes mor døde af hjerneblødning kun 58 år.
Glenn´s morfar, min mosters mand fik mindre hjerneblødning hvor de i hast fløj ham til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. De havde lige været på ferie i danmark hvor han har kastet op 2 gange med blod og de skulle rejse igen til grønland og så skulle han på sygehuset med det samme når de ankommer. Og det gjorde han så og han var selvfølgelig bekymret for at han får hjerneblødning, men sygehuset her i Sisimiut har givet ham tid først til den 29. juli, det vil sige efter om en uges tid eller mere må det være, og før han gik fra sygehuset havde han sagt, nå, så må vi vente til jeg får hjerneblødning og han havde desværre ret, han fik hjerneblødning igår, jeg ringede til min kusine i går aftes, hun er så vred og gal på sygehuset i Sisimiut, hende der har ekspederet ham er en ufaglært medarbejder, altså ikke sygeplejerske, hvorfor har han ikke bare snakket med en læge? hvorfor har han ikke bare banke på bordet og sagt at han vil gerne snakke med en læge....hvorfor har han ikke... i denne INDLÆG har jeg skrevet om Glenn´s morfar.
Moster Julie tager af sted i dag, hun har det ikke godt. Håber han er i gode hænder i Nuuk. Vær stærk Ove.
