På vej op. Vi blev enige om at tage madpakke med og tog tidlig afsted, så vi kan spise oppe på toppen, men jeg nåede at spise svigermors lækre suppe inden, på turen op var jeg lidt bagud, men fulgtes godt med selv om jeg er mæt :-)de drillede mig, jeg sagde til dem i sjov at det bliver mig der er den første der kom op.. og den var god nok.. jeg var den første. Vi kan bare ikke lade være med at tage ud til naturen, vi skal ud, det er ligesom naturen bliver ved med at kalde på os, en af pigerne skrev: det er som om vi er "afhænge" af naturen. Det er ikke noget for dem der har højdeskræk når man skal op til Kællingehætten, det har Signe, hun nåede ikke det 50 m på toppen, meen hun nåede da langt.
På vej op tænkte jeg.. nej, hvad har jeg gang i? Hvad med når vi skal nedad?
Vi skal afsted igen i aften, denne gang skal vi samle tupaarnat, Timian.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar