vejret var med os

det er ikke noget at sige til at vi sejler hele tiden

der er altid noget at give sig til, selv om man er 2

vores børn er her ikke, så må kameraet smutte i den nærmeste person, til hr.beier, lige efter vi sejlede fra Sisimiut og før vi kom til anoritooq (kendt for store bølger) stødt vi på en sæl, der gav en ordentlig ryk og vi kiggede bagud for at se hvad det var, det var vist en sæl, for der var fyldt med blod i vandet, mens vi sejlede i en høj hastighed spurgt hr.beier: skal vi ned og se hvad det er? og vi vendte tilbage... men da vi kom kunne vi ikke finde den, vi skulle have "bakket" med båden så er den nemt at finde, heldigvis var der ikke sket noget med motoren, heldigvis, det kunne have været meget værre.

skulle egentlig tage billede af skyerne, alt sne er smeltet i landskabet

mor og far ryger ørred igen

flotte og røde

hr. beier gør klar til at sætte dem i fryseren, så vi har noget til vinter, moster Julie var med og hun var "medhjælper" med at ryge ørred, hun fik nogle med hjem og hun sat dem også i fryseren og lad den halve ligge i køleskabet, så hun kan nyde den når hun kom hjem fra arbejdet... men da hun kom i køleskabet var den væk.. ikke et ben var at se.. ja, hendes mand var i den, det hele var spist

hr.beier havde lyst til en ørred i ovnen, der var masser af krydderier og hvidløg, smagte godt og ikke nok med det har han lavet ristet franskbrød hmm dejligt.